Kennel Casfan ... Til minde om

Denne side er tilegnet de af vores dejlige hunde, som desværre ikke er hos os mere.

Vi importerede hendes mor Tessa fra Italien i 2004, og vi havde fulgt hendes far Bandit siden 2001 med henblik på at anvende ham til en af vores tæver, og han var det perfekte match til Tessa. Diverse omstændigheder gjorde desværre, at vi måtte omplacere Tessa, da hun var cirka 2 år gammel. Hun blev solgt til Kennel Jatoba, som året efter fulgte vores anbefaling at anvende Bandit, som far til Tessa´s første kuld. Der kom desværre kun 3 hvalpe i kuldet, men hvilke hvalpe! Super temperament og gode kraftige typer. Vi var så heldige at få lov til at købe den ene af tæverne i kuldet – nemlig Regina. Hun levede fuldt og helt op til sit navn. En dronning som var hævet over alle de små uoverensstemmelser, der ofte opstår i en flok. Hun var nummer 2 i flokken under Imoni, og de 2 havde et fantastisk parløb. Hun forsøgte aldrig at gøre Imoni rangen stridig, for det havde hun ikke behov for. Da vi mistede Imoni gled Regina helt naturligt ind i rollen som leder af flokken, og blev straks accepteret som sådan.

Regina viste rigtig gode takter som ung hund både på træningsbanen og i udstillingsringen. En smule stædig, men så måtte vi jo bare være mere kreative i træningen. Desværre kom hun slemt til skade med sin højre forpote, da hun var cirka 1 år gammel. Det tog lang tid at hele, og undervejs i forløbet fik hun også amputeret en tå. I og med at hun var syg, så blev hun forkælet ud over alle grænser, hvilket hun groft udnyttede resten af hendes liv. Hun var rigtig god til at spille komedie og trække medlidenhedspoint hos folk ved at halte. Men når ingen kiggede, så kunne hun både løbe og springe over et hegn på 1½ meter uden at halte bagefter. Hun havde en anden sjov ting, som både hendes mor og mormor også havde – når de knurrede, så kunne det lyde som en due, der kurrede. Det har været til stor morskab gennem årene.

Regina fik 2 kuld: M-kuldet født i oktober 2010 og O-kuldet født i maj 2014. Første kuld gik uden problemer, men det andet kuld måtte til verden ved hjælp af kejsersnit, efter hun havde født 2 hvalpe, hvoraf den ene var dødfødt. Fødslen gik igang 6 dage før termin. Vi burde have steriliseret hende i samme omgang, og vi ved egentlig ikke, hvorfor vi ikke fik det gjort. Hun kom sig fint og var igen en super god mor for hvalpene. Ved det første kuld slæbte hun rundt med den ene af hvalpene i munden de første 2 døgn. Så snart vi nærmede os kassen, så plukkede hun hvalpen ud af flokken og tog den i munden. Det endte selvfølgelig med, at vi beholdt denne tævehvalp.

Regina blev pludselig dårlig lige efter sin 11 års fødselsdag, så afsted til dyrlægen, som konstaterede en kraftig livmoderbetændelse. Hun blev undersøgt, og dyrlægen havde aldrig set så gammel en hund i så god form og med så god muskelmasse, stærkt hjerte og lunger. Derfor var det ingen problem at lægge hende i narkose og få fjernet livmoderen. Men ak – da hun blev åbnet var det hele fyldt med cyster, og der var ikke mere at gøre.

Sov sødt, lille frøken evig-glad...

Der findes ingen ord, der kan beskrive det tomrum, som denne fantastiske pige har efterladt!

Vi er dybt taknemmelige for, at have haft glæden af, at have delt vores liv med denne once-in-a-lifetime hund i 13 år!

Hun var "bestilt" et halvt år, før hun blev født. Ventetiden var lang, men verdens dejligste, frække, smukke og skønne tøs indtog vores hjem og hjerter i maj 2003.

Desværre gad hun ikke vise sig på udstillinger. Det kunne hun simpelthen ikke se det sjove i, så hendes karriere i den retning blev kort.

Opdragelse og træning kunne også ligge på et lille sted, da hun var født velopdragen, og hun gjorde bare, hvad man bad hende om. Hun er altid kærligt blevet omtalt som "vores Golden Retriever" med sin egen mening om tingene.

Hun blev mor til 3 kuld (G-kuldet 2006, J-kuldet 2008 og N-kuldet 2011) samt et hovsa-kuld i 2005, som desværre ikke fik stambøger, da hanhunden ikke var røntgenfotograferet på parringstidspunktet (han var for ung).

Et eller andet må vi dog have gjort rigtigt ved at være blandt de første, der tog springet med hendes avlslinjer, da hendes linjer idag er kraftigt repræsenteret hos flere større opdrættere i både ind- og udland. For eksempel kom disse linjer først til kennel Grimmendans i Belgien over 1 år senere (van de Pillendijk Darco - samme far som Imoni), og først da de begyndte at avle med linjerne, fik andre danske og udenlandske opdrættere øje på linjens kvaliteter.

Imoni havde en enorm personlighed. Hun var den naturlige flokleder på trods af hendes unge alder, da hun fik "overdraget ansvaret" for flokken.

Vi kan ikke sætte ord på, hvad denne hund har betydet for os.... Hun var ALT, hvad vi nogensinde havde ønsket os! I det daglige liv var hun suveræn og fuldstændig unik i hendes væremåde.

Wilda kom ind i vores familie, da hun var næsten 3 måneder. Jeg havde fulgt hende på Eternity´s hjemmeside, siden hun var 3-4 uger gammel. Der gik dog lidt tid, inden beslutningen om at købe hende blev taget.
Wilda var en rar, omgængelig og sød tæve. Hun elskede at ligge i arm, og hun kunne charmere sig ind hos alle mennesker. Hun var en rigtig gavstrik, og hun elskede at lokke de andre hunde med på en løbe-leg. Hun var også en fantastisk "gravhund". Hun sørgede regelmæssigt for, at der var diverse huller i haven ;-)
Hun har altid haft problemer med at tage på i vægt. Men da hun var lidt over 7 år, begyndte hun at tage på, så hun var pæn at se på.
Hun deltog på flere udstillinger, da hun var yngre - med skiftende resultater. Vi så frem til at skulle udstille hende i veteranklasse, men det nåede vi desværre ikke.
Wilda fik 1 kuld i 2009, og det kuld var ikke planlagt på det tidspunkt.
Ved en slåskamp med en anden tæve i 2010 fik hun kramper i det ene bagben. Ved senere kampe fik hun ingen kramper. Hun blev grundigt undersøgt af 3 forskellige dyrlæger i løbet af 2011, og de kom frem til konklusionen, at det var på grund af mælkesyre i musklerne, da hun røg fra 0 til 100 uden opvarmning af musklerne. Vi valgte at lade tvivlen komme avlen til gode, og hun fik ikke flere kuld derefter. Frem til hendes død havde hun ikke flere kramper af nogen art.
En hjerneblødning tog hende alt for tidligt fra os. Sov sødt, Wilda-Mathilda. Savnet er enormt!

Vi har valgt at lave en mindeside om Tessa, da hun ikke blot er mor til vores Jatoba Black Regina of Vanessa, men også fordi hun har efterladt et stort indtryk hos os.

Tessa kom til Danmark fra Italien i 2004. En herlig og fræk hvalp, som hurtigt fik mange venner. Ved afhentningen i Københavns Lufthavn var Jette med, og den første nat med Tessa blev tilbragt hos Jette og Frank (Kennel Jatoba).
Tessa blev udstationeret, men desværre måtte hun hjem igen, da hun var næsten 2 år. Hun var en meget stærk tæve, så det var ikke muligt at integrere hende i vores flok af andre stærke tæver. Beslutningen blev taget om at finde et nyt hjem til hende. Første opringning gik til Kennel Jatoba, der som så mange andre, havde været forelsket i Tessa-tøsen, siden hun var lille. Så hun flyttede til Kennel Jatoba, hvor hun senere fik 2 kuld. Vi har været så heldige at overtage hendes datter Jatoba Black Regina of Vanessa fra hendes første kuld.
Frank - jeg kan aldrig takke dig nok for, at du åbnede dit hjerte og dit hjem for denne fantastiske pige, da hun havde brug for et nyt hjem.
En kraftig livmoderbetændelse satte en brat stopper for Tessa´s liv - blot 2 dage før hendes 10 års fødselsdag.
Tessa-tøsen... Savnet er stort!

Henrik hentede Eaton, da han var cirka 3 måneder gammel. Han var altid glad og havde et meget mildt væsen. Han var yderst social med alt og alle, men især børn var han meget glad for. Eaton blev trænet i lydighed, og det var han god til. Han elskede at være med i bilen på ture, hvor det enten var at besøge folk, gå en tur på gågaden eller hans yndlingsbeskæftigelse - at være med på stranden i al slags vejr. På gågaden blev Eaton hurtigt kendt som en meget mild og venlig hund, og han blev forkælet af nogle af de ansatte i butikkerne, som kom ud med en godbid, når de så ham. Især pølsemanden var en god ven, og der var altid en pølse til Eaton.
I løbet af 2012 blev Eaton syg, og efter en længere udredning blev det konstanteret, at hans stofskifte ikke virkede helt som det skulle. Han fik medicin, som regulerede stofskiftet, og han havde ingen problemer med det mere.
Men glæden varede kort, for i løbet af sommeren 2013 blev Eaton igen syg. Der blev taget prøver og han blev undersøgt fra a til z. Det viste sig, at hans tyk- og endetarm var irriteret, og han kunne ikke komme af med sin afføring. Den pakkede sig i tarmen, og til slut måtte han på operationsbordet. Dyrlægen konstanterede kronisk tyndtarmsbetændelse. Umiddelbart efter operationen gik det en smule bedre, men pludselig ville Eaton hverken spise eller drikke, og der kom væske fra operationssåret. Der blev taget en prøve, og det viste sig at være en multiresistent bakterie. Eftersom Eaton var meget afkræftet, så valgte vi at give ham fred. Hans krop havde ikke kræfter til at overvinde flere komplikationer.
Han efterlader et stort tomrum hos os alle, men især hos sin ejer Henrik.

Devil var vores første hanhund. Vi havde fulgt hans far Ylan gennem nogle år, og da vi hørte om, at han var blevet far til et kuld i Belgien med den skønne tæve Lapanya - ja, så var beslutningen taget. Vi måtte bare have en hvalp fra det kuld. Efter en meget lang og opslidende tur med sne, slud, hagl og isslag fik vi hentet vores guldklump i Belgien.
Devil klarede sig godt på udstillinger (CAC, BIR, CACIB), men han fik også et 0 p.g.a. en uduelig dommer. Devil blev trænet i lydighed og spor, som han virkelig holdt af og gjorde godt.
Efter at have boet hos os et par år, kunne vi se, at han ikke trivedes i flokken. Især når tæverne var i løbetid, så tabte han meget vægt og var meget stresset. Så vi valgte at omplacere ham - men han blev i familien ;-) Han boede hos Edda og Hans Christian (Karin´s reserve-forældre), hvor han faldt godt til, tog på i vægt og virkelig blomstrede op. Han udviklede sig meget i de år, hvor han boede hos dem, og han blev en flot og selvsikker hanhund. Vi kan aldrig takke jer nok for, at I åbnede jeres hjem og jeres hjerter for denne meget specielle dreng.
Devil blev far til 4 kuld i 4 lande. Første kuld i Tyskland med den franske tæve Miss des Crétuz Neufs. Andet kuld her hos os med den tjekkiske tæve Kaya Deabei. Tredje kuld i Belgien hos hans opdrætter med den belgiske tæve Elze of the Home Port. Fjerde og sidste kuld i Sverige med den svenske tæve Thunderwolf´s National Treasure, som er kuldsøster til vores anden hanhund Thunderwolf´s Red Rock West. Fra alle 4 kuld er der beholdt / solgt hvalpe til videre avl.
Devil fik problemer med forstørret prostata i 2010, og den medicinske behandling virkede ikke, så eneste løsning var at få ham kastreret.
Hans sygdom og pludselige død kom som en chok for os alle... Dyrlægen kunne ikke komme en diagnose nærmere end, at han enten fik akut nyresvigt, eller han havde kræft i lever eller nyrer...
Vi savner ham ubeskriveligt meget... Han blev kun 7 år og 2 måneder gammel...

Daffy kom til os fra Tjekkiet, da hun var 4 år gammel. En usikker hund, som tilsyneladende ikke havde tillid til mennesker eller var vant til andet end en løbegård. Hun kom til os på en leasingaftale på 1 år til et kuld hvalpe. Men da vi gerne ville give hende mere tid til at falde til, så spurgte vi om at få lov til at købe hende, da året var gået, og det kunne vi godt. Hun skulle ellers have været videre til en opdrætter i Finland for 1 år til et kuld hvalpe.
Daffy havde haft 2 kuld hvalpe i Tjekkiet, inden hun kom til os.
I løbet af det første års tid lykkedes det os at finde en sød og dejlig hund bag det usikre ydre. Hun faldt til ro, blev mere glad og var faldet godt til i flokken. Hun var blevet mere fri, og hun havde vænnet sig til at være med inde i huset. Dog tog det yderligere et års tid, inden hun turde lægge sig op i sofaen. Siden da var det en selvfølge for hende at ligge der ;-) Hun var en utrolig glad hund - hun bjæffede af glæde på de daglige gåture, og hun sprudlede af livsenergi. Alle der har oplevet hende på slap line på disse ture har ikke kunnet lade være med at smile og glædes over hendes utrolige livsglæde, som lyste ud af hende.
Efter et års tid hos os blev hun parret med en dejlig fransk-opdrættet hanhund, Magic de la Prairie de la Sommerau - men desværre kom der ingen hvalpe ud af det. Året efter blev hun parret med hollandske Risky Black of Dark Brightness, hvilket resulterede i vores F-kuld med 2 hanner og 4 tæver. Halvandet år senere fik hun vores H-kuld med 1 han og 1 tæve efter hollandske Duc Nicolas Bergers du Rayon. Da dette kuld måtte hjælpes til verden med kejsersnit, så blev Daffy steriliseret i samme omgang.
Efter det sidste kuld var Daffy pensionist, og det nød hun i fulde drag.
De sidste 2 vintre tabte hun en del vægt, når kulden satte ind for alvor, selvom hun fik ekstra foder etc. Hun kom regelmæssigt med til dyrlægen og blev gennemtjekket, fik taget blodprøver og urinprøver. Hun fejlede intet. Dyrlægen kunne ikke finde en forklaring på vægttabet udover hendes alder. Med alderen fik hun også gigt i bagbenene samt nedsat syn og hørelse.
Nu er hun sovet stille ind... Sov sødt, du glade og skøre tøs... Hun efterlader et stort tomrum... Hun blev næsten 11 år gammel.

Xeni kom til os, da hun var 1 år gammel. Jeg havde brug for en ny arbejdshund, da Koira måtte aflives p.g.a. epilepsi. Valget stod mellem en brugsmalinois og en Schæferhund. Og det endte med brugs-mallen - selvfølgelig... ;-)
Det var lidt af en oplevelse at få en hund fra brugslinier efter kun at have haft hunde fra udstillingslinier eller blandede udstillings- og brugslinier. Xeni var meget forskellig fra de andre hunde - ikke kun i udseende, men også i opførsel. Hun var husets klovn - altid sjov.
Hun var en helvedes god kollega på arbejde! Hun lærte hurtigt, hvad hun skulle gøre, og også på træningspladsen var hun fantastisk at arbejde med. Selvfølgelig havde hun sine idéer og særheder, men vi arbejde os rundt om de fleste af dem. Jeg kunne ikke have fået en bedre hund til mit job som vagtfunktionær i ronderende patrulje- og alarmkørsel. Hun lærte hurtigt, hvornår det var ok, at folk var der - og hvornår ikke! Hun har virkelig sparet mig for mange skridt ud i hjørnerne på de store lagerhaller, hvor hun bare som den naturligste ting i verden ronderede og tjekkede det for mig.
Xeni har altid taget på og tabt sig gennem livet, men i løbet af 2007 blev det meget værre. Hun tabte sig mere, end hun tog på. Hun blev meget hurtigt forpustet, når hun arbejdede. Hendes pels blev fedtet, og hun lugtede ikke godt. Vi fik at vide, at 2 af hendes brødre var blevet aflivet p.g.a. problemer med hjertet, så der startede vi vores undersøgelser som viste, at en af hendes hjerteklapper ikke lukkede ordentligt. Så træningen og arbejdet med hende blev stoppet straks. Yderligere undersøgelser viste også, at hun havde kræft i leveren, hendes tal for røde blodceller var alt for høje, og der var noget med galdeblæren/galdegangen. Vi var ikke så opmærksomme på de sidste ting, som dyrlægen fortalte os... Hun blev aflivet kun 5 år og 1 måned gammel.
Hun er stærkt savnet - min eneste ene - for altid i mit hjerte!

Raya kom til os, da hun var 3 år gammel. En meget sej tøs med sit eget hoved. Hun var alt, hvad jeg havde ønsket mig i væsen. Jeg begyndte at træne og socialisere hende, og hun gjorde store fremskridt. Hun var meget glad for at gå spor og lave forsvarsarbejde, mens hun syntes, at lydighed var kedeligt. Siden jeg fik hende så sent, så blev hun 4 år gammel, før hun blev røntgenfotograferet. Røntgen viste en del kalk-aflejringer på hendes ene hofte, og resultatet blev da også derefter B/C. Røntgen af hendes albuer var perfekt med 0 på begge. I den kolde vintertid har hun da også haft dårlige dage med smerter fra bagben og hofter. Hendes træning blev reduceret noget i den tid.
En dag sprang hun over hegnet efter en af kattene. Dette havde hun aldrig gjort før. Hun kom slemt til skade med den ene bagben (revet sene m.m.), og dyrlægen fortalte mig, at hun skulle have mindst én operation, hun ville have stærke smerter og skulle have stærk medicin i en længere periode. Hendes chancer for komplet heling var minimale. Efter en dag med mange tanker og et knust hjerte besluttede jeg, at det var bedst at lade hende få fred. Hun ville aldrig have genvundet normal brug af benet, og hun skulle have været på smertestillende medicin sandsynligvis resten af livet.
Savnet er stort... Hun var virkelig en ener... Hun blev 4 år og 8 mdr. gammel.

Gaïa kom til os i en alder af 2 år. Hun udviklede sig meget i løbet af det første års tid hos os. Hun blev en meget selvsikker tæve med et super væsen, rolig og afbalanceret. Denne styrke og ro arvede hun videre til sine hvalpe, som hun desværre kun nåede at få 2 af.
Hun døde af et hjertestop under en ganske almindelig gåtur. Vi gav hende hjertemassage og kunstigt åndedræt, og ganske kort havde hun en uregelmæssig hjerterytme og trak vejret selv 3 gange, hvorefter hendes hjerte stoppede igen. Efterfølgende forsøg på at genoplive hende mislykkedes.
Både vores egen dyrlæge og hjertespecialisten på Landbohøjskolen kunne ikke give os nogen årsag til Gaïa´s pludselige død andet end, at det sker desværre.
Hun var i top-kondition, og sundheds-tjek kort tid før hendes død viste, at alt var i skønneste orden.
Hun døde få uger før, hun skulle have været parret for at blive mor til vores F-kuld. Hun blev kun 4 år og 4 mdr. gammel.
Hun er stærkt savnet. Æret være hendes minde!

Koira var vores første Groenendael-tæve. Hun var primært min arbejdshund. Hun var godkendt som vægter-hund. Hun blev trænet i spor, lydighed og forsvarsarbejde i Schæferhundeklubben. Men desværre fik vi aldrig taget nogen prøver udover prøven som vægterhund.
Det var planen, at hun også skulle have været stamtæven i vores kommende Groenendael-opdræt, men da det blev kendt, at der var mange tilfælde af epilepsi i hendes familie, valgte vi i samråd med opdrætteren ikke at avle med Koira. Da fungerede hun stadig som arbejdshund uden problemer.
Men efter løbetiden i foråret 2003, begyndte Koira at få epilepsi-anfald. Det eskalerede hurtigt i løbet af sommeren, og da hun havde flere anfald i løbet af en nat, valgte vi at lade hende få fred - kun 4 år og 4 mdr. gammel.
Savnet er stort... Min første sorte kærlighed...

Fanni var vores første Tervueren-tæve. Hun havde 2 kuld i kennel Corolla´s. Det første kuld fødte hun d. 1. januar 1993 efter Nadir of the Two. Det andet kuld fødte hun d. 14. november 1994 efter Rollif´s Kuzak.
Fanni blev trænet i spor, lydighed og forsvar i Schæferhundeklubben, men af prøver nåede vi kun at tage en Begynderprøve B. Desuden var hun godkendt vægterhund, og hun ledsagede mig på arbejde som portvagt på en stor lokal virksomhed. Hun var super til jobbet. Hun ronderede, så det var en fryd. Hun vidste, når hun skulle være på vagt, og hun blev respekteret af de ansatte på virksomheden.
Hun var en rar og omgængelig hund med et skønt og afbalanceret væsen.
På udstillingsfronten blev hun DKCH i en alder af 6 år.
Hun blev aflivet d. 27. november 2001 p.g.a. kræft i en alder af 12 år og 5 måneder.
Savnet er stort! Den første kærlighed... Æret være hendes minde!